Mad & Drikke
Det skandinaviske hotspot i Amsterdam
I 1996 var Rikard fra Sverige udvekslingsstudent i Argentina, hvor han mødte Nicolás, og de to blev gode venner. Nicolás flyttede senere til Stockholm, uddannede sig til barista og repræsenterede Sverige i World Brewers Cup. I mellemtiden flyttede Rikard til Amsterdam. I 2013 fulgte Nicolás efter ham, og de startede så Scandinavian Embassy sammen med Rikards veninde Dominika, en ambitiøs tøjdesigner.
Scandinavian Embassy har tre specialiteter: mad, kaffe og mode. Alle tre satsninger bliver med tiden realiseret (Dominika arbejder lige nu på sin første kollektion), men det, som virkelig forener ambassaden og dens ejere, er deres kaffe-specialiteter, som de importerer fra små uafhængige skandinaviske risterier.
“Vi serverer mange forskellige slags kaffe. Men noget, der lige nu har fået et comeback, er filterkaffe,” siger Rikard. “Hvis man kombinerer kvalitetsbønner med den gammeldags kaffebrygning med filter, kan man opnå forbløffende resultater.”
“Vi arbejder hårdt på vores kombinationer af mad og kaffe – for at finde den perfekte bønne til hver ret. Vi mener, at kaffe kan ledsage mad på samme måde som vin, hvis bare man er lige så omhyggelig med sine valg,” tilføjer Nicolás.
“Vi arbejder hårdt på vores kombinationer af mad og kaffe – for at finde den perfekte bønne til hver ret. Vi mener, at kaffe kan ledsage mad på samme måde som vin, hvis bare man er lige så omhyggelig med sine valg,” tilføjer Nicolás.
Scandinavian Embassy har ansat et multinationalt hold fra Sverige, Norge og Danmark, foruden Island.
“Vi vil gerne kombinere det bedste af alt,” siger Rikard. “Bare se på vores signatur-ret: saltrimmet laks og pocherede æg. Den består af norsk laks, dansk rugbrød og svensk kaviar. Så kan det vist ikke blive mere skandinavisk!”
Publiceret: 17 marts, 2015
Mest læste
Mest læste
ANNONCE